Betal med MobilePay

Siden 1921

Vores historie

1921

Chas. E. etableres af Charles Emanuel Pedersen – han blev kaldt Chas. E.

1950’erne

Thorkild Pedersen ansættes som ny kommis hos Chas. E. Vinhandel.

1960’erne

Thorkild Pedersen køber efter ca. 10 års ansættelse både butikken og ejendommen (Ryesgade 5) af Charles Emanuel Pedersen.

1965

Ove Kjær Andersen ansættes som kommis hos Chas. E. Vinhandel.

1987

Ove Kjær Andersen bliver medejer af Chas. E. Vinhandel.

1992

John Tybring ansættes som elev hos Chas. E. Vinhandel.

1995

Ove Kjær Andersen overtager Chas. E. Vinhandel efter Thorkild Pedersen.

2007

1. januar – John Tybring køber og overtager dermed Chas. E. Vinhandel fra Ove Kjær Andersen.

2015

13. maj åbner Chas. E. Vinhandel ny butik på Risskov Torvet. Med Sofia Tybring som indehaver.

2016

Efter mange dejlige år i Ryesgade 5 må vi desværre lukke butikken, da ejendommen skal bruges til andre formål. Alle aktiviteter blev derefter samlet i Risskov.

2018

Chas. E. Vinhandel åbner i juni ny butik i Skejby Centret, Aarhus N.

2022

Chas. E. Vinhandel åbner i juli ny butik i Nicolinehus på Aarhus Ø.

Vores dygtige medarbejdere

Mød alle vores dygtige medarbejdere. Alle vores medarbejdere er drevet af det samme – nemlig passionen for vin.

Tegnebræt 8

John Tybring

Sofia Tybring

Jeppe Vembye

Butiksassistent

Frederik Trøst

Butiksassistent

Mia Lehmann

Butiksassistent

Kito

Butikkens hund

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop

      John Tybring

      Vejen mod vin- og spiritusbranchen startede tidligt. Nok en del tidligere end den gør for de fleste. Som rundt regnet et årig fik John et par dråber kirsebærvin på en sukkerknald når han ikke ville sove eller var for urolig. En helt igennem strålende idé fra Olde moderen – og det virkede. Så godt, at John faktisk har haft et roligt gemyt siden.

      Den officielle start i vinbranchen var tilbage i 1992 – hvilket står lysende klart på baggrund af den legendariske EM-triumf i fodbold. Der er røget lidt vin igennem glasset siden da, afholdt rigtigt mange smagninger og der er besøgt mange vinkældre i det meste af verden.

      Den personlige smag er ret åben. Det er for så vidt ligegyldigt om vinen er fra Spanien, Frankrig eller Argentina etc. Bare det er vellavet og velsmagende – med en vis forkærlighed for små/mindre familieejede vinhuse.

      Så i John’s glas kan der sagtens findes en god vin fra Etna, USA, Champagne eller…. Gerne med god mad til.

      Sofia Tybring

      Sofia er født i Ecuador og kom til Danmark i 2001. Vin og spiritus fyldte ikke meget i Sofias liv de første små 30 år. Det gjorde til gengæld verdens bedste ananasjuice og andre eksotiske lyksaligheder – og et par kolde øl i teenagetiden.

      Interessen for vinens verden startede lige så stille, da Sofia mødte John tilbage i 2008. Efter et par veloverståede handelsuddannelser, voksede interessen for vin, samt drømmen om at blive selvstændig stille og roligt – inspireret af familien i Ecuador. I 2015 blev drømmen til virkelighed og Chas. E. Vinhandel åbnede i Risskov – med Sofia ved roret. Siden har Sofia taget et par WSET (vin) kurser, smagt rigtigt mange vine, deltaget i forskellige vinsmagninger, messer og vinrejser i en stor del af verden.

      I dag har hun meget fint kendskab til vin og elsker at holde smagninger – blandt andet i vores vinklub for kvinder.

      Sofias smag for vin er ganske bred. Men gode vine på blandt andet på Chardonnay og Pinot Noir. Mousserende og vine med alder har en vis forkærlighed.

      Jeppe Vembye

      Jeppe er butikkens unge vin geni. Der bliver blindsmagt vin i stor skala, smagt vin i privat vinklub og på arbejdet naturligvis.

      Desuden går tiden med at lave spændende mad – oftest i forbindelse med vinsmagninger. Vi tænker faktisk, at der går en ny Masterchef vinder rundt her! Sejlads med venner og familie står også højt på listen over foretrukne fritidsbeskæftigelser.

      Jeppe’s vinpræferencer spænder vidt. Men god sydafrikansk vin står ham meget nært – hvilket landet som rejsemål også gør. Så stik ham en god Chenin Blanc eller Pinot Noir fra Sydafrika – ja, så ser i en tilfreds ung mand.

      Men Jeppe når heldigvis også at passe sine studier på Aarhus Universitet, hvor han studerer jura. Hvilket han naturligvis også klarer i super flot stil!

      Du er med andre ord i sikre hænder hos Jeppe når det kommer til mad og vin – du skal bare spørge løs. Juridiske spørgsmål tager vi hen ad vejen……

      Vi kunne godt hænge følgende kælenavn på ryggen af Jeppe – JURAKOKKEN

      Frederik Trøst

      Tekst er på vej…

      Mia Lehmann

      Mia er butikkens ottearmede blæksprutte. Med solid baggrund fra jobs som rejseguide, projektkoordinator, egen catering etc. Og senest butikschef i en vinhandel.

      Nu kommer Mia’s brede erfaring så Chas. E. Vinhandels kunder til gode. Løsningsorienteret, god kundeservice, snakketøjet i orden og et stort smil er sikre kendetegn for Mia. Desuden medbringer hun en god og bred portion viden om vin og spiritus generelt.

      Også her er der i den grad styr på det madmæssige – samt kombinationen med vin. Så mangler du lidt inspiration tager du blot fat i Mia. Så kommer de gode idéer nærmest væltende….

      Spørger du Mia om hendes favoritvin lyder det ret prompte – Champagne kan man altid drikke! Eller i det mindste en god mousserende. Men på det seneste har der også sneget sig tysk vin ind i favoritfeltet. På spiritussiden står Gin øverst – men der bliver heller ikke sagt nej tak til en god Jamaica rom.

      Kito

      Kito er butikkens hund – og næsten med på arbejde hver dag. En blød kælebasse ud over det sædvanlige…… Gider du at klappe ham lidt, så har du en ven for livet. Han smider sig gerne på ryggen og elsker at blive kløet på maven. Der kvitteres ofte med utallige våde hundekys.

      Kito er en Islandsk Fårehund. De har det normalt ret stramt med de fleste fugle – især de lidt større af slagsen. Så har du en måge eller måske en krage som kæledyr – lad den endelig blive hjemme. Kito er måske ikke kæmpestor af størrelse – men han er ret god til at gø. Gø højt, altså!

      Sofia er jo fra Ecuador. Så Kito har sit navn efter hovedstaden i Ecuador – Quito. Blot i en fordansket udgave. Vi har derfor også at gøre med en tosproget hund. Den lystrer (delvist) både på dansk og spansk.

      Tag gerne ungerne med forbi – den yderst flotte og charmerende fyr er temmelig glad for børn.

      Søg efter vin, spiritus, specialiteter og gaver

      Er du fyldt 18 år?

      Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.