Beskrivelse
Tarquin’s Strawberry and Lime Gin er en frugt-gin fra Cornwall i det sydlige England. Basen til frugtginnen er Tarquin’s egen Cornish Dry Gin, som er lavet på hvedespiritus og 12 udvalgte botanicals (blandt andet kardemomme og viol). Ginnen, som på dette tidspunkt i processen holder 76% alkohol, infuseres så med limeskal og engelske jordbær, og når Tarquin føler balancen er rigtig, bliver den vandet ned til 38%. Intet tilsat sukker!
Farve: Lys jordbærrød.
Duft: Flot duft af skovjordbær, enebær, sort peber og lime.
Smagsnoter: Super frugtig i smagen, med jordbærmarmelade, enebær og appelsin.
Serveringsforslag: Nyd den rent eller i cocktails – prøv den fx i en spritz med mousserende vin og et twist af citronskal.
Tarquin’s historie starter i 2012, hvor en 23-årig kok, udlært på Cordon Bleu i Paris, begyndte at eksperimentere med en 0,7-liters-pot still – og så kan det altså ikke blive ret meget mindre. Denne mikroskopiske start skulle senere blive til det første destilleri i Cornwall i over 100 år! Efter mange både vellykkede og mislykkede eksperimenter på miniature-kedlen, opgraderede Tarquin Leadbetter i 2013 til en 250-liters pot still. Nu havde han nemlig fundet sin perfekte gin-opskrift, og de første flasker blev solgt til Gurnard Head Hotel i St. Ives, Cornwall, den 30. juli samme år. I dag har Tarquin’s udvidet til 4 destillationsapparater, hvoraf 3 stadig er på 250 liter og opvarmet med direkte ild. Alting gøres stadig ved håndkraft, lige fra destillation til den matslebne flaske (som ser ud som om, den har ligget i strandkanten) voksforsegles.