Beskrivelse
Husets Valpolicella kommer fra en række forskellige marker, der er beliggende ca. 150-200 moh. Druerne håndplukkes og høstes vanligvis i midten af oktober.
Det tilstræbes at lave en umiddelbart attraktiv vin med en skøn primærfrugtighed og det er da også en særdeles tilfredsstillende og typerigtig Valpolicella med et klassisk præg af saftige kirsebær, kombineret med noter af krydderier, mandler og læder. I munden er den både tør, præcis og harmonisk.
Vinens tanniner er næsten blide og umærkelige, men bidrager alligevel med struktur.