Betal med MobilePay

Specialiteter

Specialiter

Der var engang – engang hvor der var chokoladeovertrukne myrer, palmemarv, mulligatawny soup og skildpaddekrydderi (uden skildpadde) blandt meget andet på hylderne hos Chas. E. –  i den gamle ikoniske butik fra 1921 i Ryesgade.

Ovenstående hører fortiden til. Men der er stadig mange spændende smagfulde specialiteter på hylderne hos Chas. E. Vinhandel. Nu kan du finde nogle af verdens bedste olivenolier, de fantastiske Yorkshire Crisps fra England, lækker nougat fra Sydafrika, intet mindre end fremragende salt fra Cornwall, verdensklasse BBQ sauce og selvfølgelig lækker chokolade. Blandt meget andet skønt og inspirerende.

Med udgangspunkt i ovenstående laver vi rigtigt mange gavepakker, gaveposer og spændende gavekurve med vin, specialøl og specialiteter. Gaver der kan bruges som værtindegaver, til fødselsdage, repræsentation og firmagaver. Vi har gennem årene lavet mange tusinde gavekurve etc. – så i al ubeskedenhed vil vi gerne kalde os selv for en slags eksperter på området. Hvilket både gælder en enkelt gavekurv til et privat formål og flere hundrede gavepakker/-kurve til firmabrug.

Så tag endelig fat i os, såfremt ovenstående har din interesse. Vi er ALTID klar på en god snak om mulighederne – og tager naturligvis udgangspunkt i dit ønske.

Og selv om, at vi har mange år på bagen og har lavet nærmest uendeligt mange gavekurve gennem alle årene, virker det ikke til, at de er gået af mode. Nærmere tværtimod. Det er også stadig en dejlig oplevelse, at både give og modtage en stor flot gavekurv fyldt med alskens lækkerier fra store dele af verden.

Alt personale du kan møde i en af vores butikker er yderst madglade – så vi står altid klar med tips og tricks til hvordan man eventuelt kan bruge specialiteterne. Vi er selv storforbrugere af god olivenolie, salt (med måde), de gode BBQ saucer og så videre. Så de gode tips kommer hjemme fra vores egne køkkener. Sådan mener vi det skal være!

God fornøjelse…….

 

    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop

      Søg efter vin, spiritus, specialiteter og gaver

      Er du fyldt 18 år?

      Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.