Forside / Varer / Vine / Viña Gormaz Crianza 2016, Ribera del Duero, Spanien
Spar50kr
MÅNEDENS VIN NOVEMBER

Viña Gormaz Crianza 2016, Ribera del Duero, Spanien

Toppen af Spanien
Ribera del Duero er et historisk vindistrikt i det centrale Nordspanien, som først fik officiel DO-status i 1982. Bodegas Gormaz blev etableret i 1972 og regnes
blandt pionererne i området. Bodegas Gormaz var én blandt de dengang kun 12 registrerede vingårde, som banede vejen for den officielle appellation. Siden har Ribera del Duero været i rivende udvikling, og antallet af vingårde er mangedoblet til nu mere end 250, som rivaliserer med Rioja om at være Spaniens førende.

Gamle, højtbeliggende vinstokke
Bodegas Gormaz råder over 220 hektar vinmarker, der ligger i 845 – 960 meters højde i den østlige del af Ribera del Duero. Klimaet er her middelhavsagtigt, men de høje temperaturforskelle mellem dag og nat giver mere kontinental indflydelse end i de varmere dele af Ribera del Duero. Vinmarkerne er opdelt i 1.000 lodder fordelt på 20 områder (parajes). Denne diversitet giver et bredt udvalg af mikroklimaer, orienteringer og jordtyper. Imponerende 70% af vinmarkerne er
beplantet med lavtydende vinstokke, som er over 80 år gamle.

Terroir, teknologi og typicitet
Målet for den kvindelige vinmager siden 1999, Maria José Garcia, er at skabe vine af den højeste kvalitet baseret på en fortolkning af terroir’et. Hun arbejder ud fra tre hovedteser: 1. At fremavle de bedst mulige druer med udgangspunkt i den enkelte parcels mikroklima, jordbund og vinstokkenes alder, 2. At benytte moderne teknologi, men med afsæt i områdets traditioner, og 3. At få det optimale udtryk og personlighed frem i vinene.

Vina Gormaz Crianza
Druerne til Vina Gormaz Crianza er fra over 70 år gamle vinstokke dyrket i 845 –960 højdemeter og høstet i hånden. Efter gæringen lagrer vinen 14 måneder på
en blanding af nye og brugte franske og amerikanske fade, før den flaskes. Her får du en velsmagende Tempranillo med en mørk, rubinrød farve. Næsen byder
på intense aromaer af modne, mørke frugter, cacao og ristet kaffe. Smagen er fyldig og frugtig, og finish’en er lang og harmonisk. Vinen smager fortræffeligt til
retter med rødt kød, lammesteg og modne oste.

Læs mere
Læs mindre
Indhold:
75 cl.
Alkoholprocent:
14 %
Mærke:
Tempranillo
Producent:
Bodegas Gormaz
Oprindelsesland:
Spanien

Yderligere information

Distrikt

Ribera del Duero

Land

Spanien

Vintype

Rødvin

149,00 DKK 99,00 DKK

36 på lager

Stort og småt, om gammelt og nyt

Meld Dem endelig til vores nyhedsbrev og modtag alt det nye - om alt det gamle.

De vil også modtage invitationer omkring øl-, vin- og whiskysmagning.

En gang imellem vil der også komme anbefalinger og tilbud på nogle af de specialiteter, som vi allerbedst kan lide.