Beskrivelse
Familien Tega har gennem 4 generationer dyrket, høstet og fremstillet olivenolier i Umbrien af højeste kvalitet. I dag er det sønnen Luigi Tega, der sætter sit præg på den fortsatte udvikling og den kompromisløse tilgang til deres erhverv. Selv i vanskelige år med dårlig høst leverer Luigi Tega altid den fulde og høje kvalitet.
Produktionsteknisk råder de bl.a. over en ”cutting edge” vakuum olivenpresse, der nænsomt men effektivt gør det muligt at bevare selv de mest flygtige nuancer i olivenolien under processen. Har man først smagt deres olier er man ikke i tvivl – de er bare i særklasse.
Olie del Cardinale er vores seneste olivenolie fra Luigi Tega. Høsten til denne olie foregår 2 uger senere end det er tilfældet med Lirys og Bio Selection og man fornemmer en knap så grøn og pebret stil. I stedet finder man en lidt mere frugtig og blødere olivenolie med næsten samme intensitet. Et fremragende alternativ til vores 2 mere velkendte olier.