Beskrivelse
Sangiovese i et ærligt udtryk, der giver mindelser om de gode gamle dage – blot uden den “rustikke” smag af stilke og druekerner. Her er smuk, moden frugt med mindelser om modne “surkirsebær”, lidt kanel og løvstikkeblade. Flot dybde og balance – alt i alt en fremragende vin!
Montornello er en enkeltmarks Chianti fra marken af samme navn, lavet på 100% sangiovese piccolo, lagret 12 måneder på slavonske botti.
Tenuta di Bibbiano ligger i et område, hvor der er dyrket vin helt tilbage til 1100-tallet. Ejendommen er grundlagt i 1865 af familien Marzi Marrocchesi og råder over i alt 28 hektar til vinproduktion, fordelt på to marker: Capannino og Montornello, der begge ligger små tyve kilometer nord, nordvest for Siena. Tenuta di Bibbiano er indbegrebet af god Chianti – og det endda til nogle af markedets bedste priser.
Stilen hælder mod det traditionelle – her er ingen indslag af Cabernet og Merlot, som man ser så mange andre steder i Toscana – fokus ligger på god, solid og ærlig Chianti Classico. Dog er Bibbiano ikke dogme-traditionalister. Kvaliteten højnes løbende gennem udvælgelse af de bedste Sangiovese-kloner, grønthøstning i marken og manuel udvælgelse af druerne.