Beskrivelse
La República Amazonica Gin er verdens første gin på botanicals fra Amazonas. Her drejer det sig ikke bare om at bestille 100 kilo krydderier på nettet – nej, producenten fortæller, at det har været nødvendigt at lave særlige aftaler med små kooperativer blandt de indfødte, for at skaffe de ønskede frugter og krydderier. Og det forstår man godt, når man ser den esoteriske ingrediensliste, hvor man blandt andet finder acai, cupuazú, bark fra palosanto-træet, chuchuwasi og sacha culantro. Afsted til wikipedia!
Farve: Klar.
Duft: Fascinerende aromaer af røg, fuldmodne citrusfrugter, kakao og fugtig jungle.
Smagsnoter: Smagen er rund og fyldig, med noter af eksotisk frugt og toastet træ, urter og krydderier.