Beskrivelse
Familien Menard’s 80 hektar vinmarker er alle placeret i Grande Champagne Premier Cru de Cognac. Ifølge legenden blev Pineau des Charentes skabt ved en fejltagelse. Under vinhøsten tømte en vinbonde fra
Charente ved navn Pineau uforvarende friskpresset druesaft i en tønde, hvori der endnu var Cognac.
Cognac’en stoppede gæringen af druemosten, og i løbet af nogle år blev drikken omdannet til en helt ny smagsretning. Pineau des Charentes var skabt.
De næste mange år blev den udelukkende drukket af lokale familier. Man prøvede på et tidspunkt, at bringe varen ud i handelen, men den trængte ikke ind på markedet før den i oktober 1945, fik betegnelsen “Appellation Controlée”.
Ménard Pineau des Chardentes Blanc er en lækker dessertvin lavet af Ugni blanc. Den har modnet i 3 år på gamle cognac fade.
Klar guld farve med aroma af tørrede frugter og et streif af kanel. Den er rund og har elegante smagsnoter af honning og nødder.
Serveres som aperitif, til søde desserter, is & sorbet, frugttærter eller oste som f.eks blåskimmel.